Klubnyheder

UGE 6-2024 - KOMBINERET SKISAFARI I DOLOMITTERNE

13. september 2023, 21.36 / 13. september 2023, 21.51

3 - 10. februar 2024 

Den ultimative skioplevelse. 

3- 7 februar
Langrend i Dolomiti Nordicski område med ophold i Toblach/Dobbiacio , hvor der afholdes internationale world cup-konkurrencer.
Vi bor på hotel Laurin eller lignende med halvpension.
Dem, der ikke løber langrend, får undervisning første dag på Nordic Arena.
Vi andre løber Grenzlandloipe, som ligger i henholdsvis Italien og Østrig. Transfer fra slutpunkt til hotel.  Herefter løber gruppen samlet de efterfølgende dage. 
Enestående chance for også at stifte bekendtskab med langrend. 

7-10 februar

Alpin skisafari med ophold på forskellige refugier oppe i bjergene med halvpension. 

Vi løber fra sted til sted med rygsæk, og løber som de første på pisterne om morgenen.  

 Vi har guide, som kender området indgående og vil vise os steder, som man ellers ikke finder.


Guiden lover os:
"En skisafari er en fantastisk måde at opleve forskellige skiområder på én rejse. Med rygsæk på ryggen står vi på ski fra område til område i de fantastiske Dolomitter i det nordlige Italien. Rejsen fører jer gennem storslået natur med overvældende smukke udsigter over bjergene. I kommer vidt omkring og oplever fjerne hjørner af Dolomiti Superski. I er ofte de første på pisterne, og I har kilometervis af lækkert skiløb fremfor jer hver dag. Efter en god, lang skidag ankommer I til dagens overnatningssted, et unikt refugie, som giver en følelse af ro og nærhed til naturen, som man ellers skal lede længe efter. Refugierne er ofte beliggende højt oppe i bjergene eller langt ude i øde dale. Her kan I nyde en drink mens solen går ned de omkringliggende, sneklædte bjergtinder." 


Mange gode skihilsner Grete


Se lidt flere detaljer under Ture - Roskilde Skiklub Hedeland.

For medlemmer findes yderligere detaljer og tilmelding i kalenderen efter Login på Holdsport.