Vi gentager succesen i Kronplatz i de flotteste bjerge i Europa, nemlig Dolomitterne.
Vi skal igen i år bo på hotel Reipertinger Hof, der er noget af det ypperste både mad- og servicemæssigt. Hotellet har et wellness område med en mindre pool, sauna m.v. samt adgang til bordtennis og billard. Alle værelser på hotellet er med brus og toilet, balkon, sat. TV, hårtørrer samt pengeboks til værdier og fri Wi-Fi. Der er opvarmet skistald i kælderen, hvor der ligeledes forefindes støvlevarmere.
Hotellet ligger små 300 meter fra kabinebanen i Kronplatz. Vil man spare sine kræfter til skiløbet, er der mulighed for transport med shuttlebus om morgenen mellem kl. 08:30 og 10:30 og igen fra kl. 15:00 til 17:00 retur til hotellet. Der er naturligvis mulighed for afterski både ved bunden af lifterne i Kronplatz samt i baren på hotellet, hvor der også serveres suppe hver eftermiddag.
På hotellet serveres hver morgen en stor morgenbuffet med hjemmelavede specialiteter, juice og kaffe og om aftenen serveres en 4-retters gourmetmiddag. (Gælder fra søndag morgen til og med lørdag morgen).
Turen til Kronplatz bliver igen i år gennemført som bustur, med afgang fra Roskilde. I bussen serveres kaffe, vand, øl og vin. Vi kører over Gedser/Rostock så der er god tid til aftensmaden, som er inkl. i prisen på turen.
Ligesom tidligere år kører bussen til andre destinationer indenfor Superski Dolomitti, så der er mulighed for at udforske Drei Zinnen, Sella Ronda, Marmolada Gletcheren, køre i hestetrukket lift samt se levninger i terrænet fra 1. verdenskrig.
Hvis vi bliver 50 personer kører vi med dobbeltdækkerbus, ved færre tilmeldinger kører vi i almindelig bus.
Området Kronplatz bliver opgraderet med 3 bedre lifte og lidt nye pister, se nyhederne her:
https://www.snow-online.com/skimag/kronplatz-upgrades-three-new-lifts-for-the-2026-27-ski-season.htm
Prisen er (alderen på rejsetidspunktet)
Turen udbydes ikke for begyndere.
Mange skihilsner
Reiner og Ghita