Kalender
4. april Kl. 18.00 til 19.00
5. april Kl. 18.30 til 19.30
12. april Kl. 18.30 til 19.30
19. april Kl. 18.30 til 19.30
20. april Indtjekning ved ankomst fredag den 21. april
20. april Kl. 18.00
26. april Kl. 18.30 til 19.30
8. juni Kl. 18.00

Skiburgeren på Roskilde Festival 2019

Tak til alle, der deltog i arbejdet omkring Skiburgerboden og som gjorde det muligt at producere over 24.000 burgere og røstibakker. Og en særlig tak til de medlemmer, der har lagt stor energi og mange timer i planlægningen og organiseringen af arbejdet under festivalen. Det var også dejligt at opleve den tilslutning vi fik fra klubbens medlemmer, da vi kort før festivalens start stod og manglede medarbejdere.

Den samlede omsætning ligger lige under niveauet for sidste år, og det er et rigtig fint resultatet. Det nåede vi, selv om vi havde kortere åbningstid, ca. 35 færre medarbejdere og en ny placering i forhold til sidste år. Så også i den kommende sæson vil indtægten fra Skiburgeren, kunne bruges til at understøtte gode klubaktiviteter.

Hvad fik vi så produceret under festivalen ? Det største salg var selvfølgelig den legendariske Skiburger, men Snowboard Burgeren fulgte pænt med. Desuden havde vi pænt salg af vores nye produkt, Rösti Triplet, en bakke med 3 stk. rösti og dressing.

Produktionen fordelte sig som angivet nedenfor:

Skiburger                      ca. 10.200
360 Gr. Burger               ca.  3.900
Rösti Burger                   ca.  2.100
Snowboard Burger          ca.  5.200
Rösti Triplet                    ca.  1.200

I Skiburgeren har vi lagt stor vægt på at sælge et velsmagende kvalitetsprodukt, og vi havde i år ekstra fokus på produktionen af burgerne. Og det ser ud til at være lykkedes ganske godt, da Skiburgeren blev kåret til favorit-madbod på Instagram. Se billede via linket nedenfor.

Ude i den store verden dukkede der også historier op om Skiburgeren. Roskilde Kommune lavede et indslag med Poul om Skiburgeren, som kan ses på Skiklubbens hjemmeside.
Også på DRs hjemmeside var der en fin artikel om den legendariske Skiburger, med Pouls gode anekdoter. Klik her for at se Artiklen.

Klik her for at se flere billeder fra Skiburgeren på Roskilde Festival 2019.

Klaus

Hjemmesiden er opdateret 28. marts 2022  |  Sitemap