Kalender
5. december Kl. 10.00
6. december Kl. 19.00 til 20.15
7. december Kl. 18.00 til 19.00
8. december Se tider på aktiviteten
8. december Kl. 18.30 til 19.30
9. december Afgang torsdag fra Københavns Lufthavn i Kastrup kl. 06:00. Mødetid i lufthavnen senest kl. 04:00.
13. december Kl. 19.00 til 20.15
14. december Kl. 18.00 til 19.00
15. december Kl. 18.30 til 19.30
21. december Kl. 18.00 til 19.00
22. december Kl. 18.30 til 19.30
2. januar Kl. 10.00
3. januar Kl. 19.00 til 20.15
4. januar Kl. 18.00 til 19.00
5. januar Se tider på aktiviteten
5. januar Kl. 18.30 til 19.30
6. januar Kl. 18.00
10. januar Kl. 19.00 til 20.15
11. januar Kl. 18.00 til 19.00
12. januar Se tider på aktiviteten
12. januar Kl. 18.30 til 19.30
17. januar Kl. 19.00 til 20.15
18. januar Se i turbeskrivelsen.
18. januar Kl. 18.00 til 19.00
19. januar Se tider på aktiviteten
19. januar Kl. 18.30 til 19.30
21. januar Afgang fra Roskilde Havn ca. kl. 15.00 (oplysninger om det præcise tidspunkt følger)
24. januar Kl. 19.00 til 20.15
25. januar Kl. 18.00 til 19.00
26. januar Se tider på aktiviteten
26. januar Kl. 18.30 til 19.30
29. januar Egen transport - se mere i turbeskrivelsen
31. januar Kl. 19.00 til 20.15
1. februar Kl. 18.00 til 19.00
2. februar Se tider på aktiviteten
2. februar Kl. 18.30 til 19.30
5. februar Afgang kl. 14.30 fra Havnen i Roskilde
6. februar Kl. 10.00
7. februar Kl. 19.00 til 20.15
8. februar Kl. 18.00 til 19.00
9. februar Se tider på aktiviteten
9. februar Kl. 18.30 til 19.30
14. februar Kl. 19.00 til 20.15
15. februar Kl. 18.00 til 19.00
16. februar Se tider på aktiviteten
16. februar Kl. 18.30 til 19.30
17. februar Kl. 18.00
20. februar Mødetid kl. 09.00 på parkeringspladsen ved Vikingeskibsmuseet.
20. februar Kør-selv eller bus
20. februar  
21. februar Kl. 19.00 til 20.15
22. februar Kl. 18.00 til 19.00
23. februar Kl. 18.30 til 19.30
28. februar Kl. 19.00 til 20.15
1. marts Kl. 18.00 til 19.00
2. marts Se tider på aktiviteten
2. marts Kl. 18.30 til 19.30
6. marts Kl. 10.00
7. marts Kl. 19.00 til 20.15
8. marts Kl. 18.00 til 19.00
9. marts Se tider på aktiviteten
9. marts Kl. 18.30 til 19.30
12. marts Afgang CPH kl. 19.05. Mødetid i lufthavnen følger.
14. marts Kl. 19.00 til 20.15
15. marts Kl. 18.00 til 19.00
16. marts Se tider på aktiviteten
16. marts Kl. 18.30 til 19.30
17. marts Kl. 18.00
21. marts Kl. 19.00 til 20.15
22. marts Kl. 18.00 til 19.00
23. marts Se tider på aktiviteten
23. marts Kl. 18.30 til 19.30
28. marts Kl. 19.00 til 20.15
29. marts Kl. 18.00 til 19.00
30. marts Se tider på aktiviteten
30. marts Kl. 18.30 til 19.30
3. april Kl. 10.00
7. april Indtjekning ved ankomst fredag den 8. april
21. april Kl. 18.00
1. maj Kl. 10.00
28. maj Afrejse fra København kl. 09.35 med Lufthansa. Mødetid i lufthavnen følger.
5. juni Kl. 10.00
9. juni Kl. 18.00
3. juli Kl. 10.00
7. august Kl. 10.00
4. september Kl. 10.00
2. oktober Kl. 10.00
6. november Kl. 10.00
4. december Kl. 10.00

Nyhedsbrev august 2021

Her er lidt om generalforsamling, opstart efter sommeren og om skiture

Indholdet er:

Billeder - nogle af billederne vises i større format, når du klikker på dem.

Tak til bidragyderne for indlæg og billeder.
Deadline for næste nyhedsbrev er søndag 28-11-2021.
Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk.
Webmaster

Nyt fra formanden

Kære Skiklubmedlem

Sommeren går på hæld og forsvinder ud i horisonten sammen med corona restriktionerne, endelig for sidst nævnte. Jeg glæder mig til at vi kan starte en sæson op, som kan være tættere på normalen samt byde på det vi elsker allermest, SKILØB!!

Om få uger starter vores aktiviteter op igen, Crossfit 8. september, skigymnastik 6. september og yoga 8. september. Vi arbejder stadig på en løsning for at kunne fortsætte med spinning. Der er ikke afstand eller areal krav, men lad os sammen holde de standarder vi har holdt det sidste halvandet år; vask hænder og mød ikke op hvis du føler sygdom.

Skihytten har været brugt til lidt forskellige arrangementer over sommeren. Blandt andet et par cykelløb og en rollespilsfestival. Mest som et ”depot” eller til kort ophold for frivillige der har haft arrangementer rundt i Hedeland. Hedelandsløbet er også tilbage uden restriktioner. Med 30 års erfaring er det de bedste allierede til at opleve parken på, alle kan være med. Det er skønt området kan bruges også udenfor sæson.

Sæt et X i kalenderen 7. september, hvor der afholdes general forsamling, samt klubaften på Hedeland. Der vil være lidt mad, generalforsamling, gennemgang af ture osv. Jeg ser frem til at kunne samles igen som en klub.

I september vil sagen omkring skaden på bakken komme i retten, vi er spændt på udfaldet og håber vi kan få anerkendt og dækket den omkostning vi har haft ved at udbedre de dybe spor der var kommet. Forsættelse følger…

Selvom festivalen igen i år har været aflyst har vi en mulighed for at afholde en mini festival, nemlig fritidsfestival, 22. August. En lille ”dags” festival der giver os mulighed for at promovere skiklubben samt skiburgeren ved at producere lidt burgere på dagen.

Med alle de gode aktivitets muligheder forude er der ingen undskyldning for, ikke at opbygge en god fysisk form til ski. Skiform 2021/2022 sæt i gang…

Mange hilsner
Formanden
Cecilie Laage-Petersen 

Til toppen

Generalforsamling 2021

På grund af Corona afholdes generalforsamlingen Tirsdag den 7. september 2021
Det vil foregå på Hedeland, så sæt et kryds ved denne aften.
Særskilt indkaldelse udsendes med information om tid, dagsorden og tilmelding til spisning.

Til toppen

Sæsonstart for skigymnastik, crossfit, yoga og spinning

Alle medlemmer er velkommen til at deltage i vinterens aktiviteter.
Klik på den enkelte aktivitet for at læse mere.

Corona er nu ude af billedet, så skigymnastik og Crossfit kræver ikke tilmelding.
Dog er der stadig nogle af af aktiviteterne der kræver tilmelding, fra gang til gang, da der er et begrænset antal pladser.

Skigymnastikken starter mandag den 6. september kl. 19.00 - 20.15 i Himmelevhallen.
Instruktørerne er stadig Pia, Anne og Beate.
Michael og Gitte står stadig for boller og drikkevarer.

Crossfit er onsdag den 8. september kl. 18.00 - 19.00 hvor vi starter på Boserupvej 101 i Caspers Træningslade, hvor vi også var sidste år og flytter til CrossFit Roskilde (det nye navn) i Rådmandshaven 4 B når det bliver koldt.
Vi har hallen for os selv, så vi behøver ikke antalsbegrænsning.
Instruktøren er stadig Rasmus.

Yoga er onsdag 8. september kl. 17.00 - 18.15 og kl. 18.30 - 19.45 på Roskilde Gymnasium. Tilmelding via Holdsport. 20 pladser pr. hold/pr. gang. 
Tilmelding åbner 1. september.
Instruktøren er stadig Tina.

Spinning er tirsdage og starter tirsdag den 5. oktober kl. 18.00 - 19.00 Hos FYSIO DANMARK, Københavnsvej 170. Tilmelding via Holdsport. 19 pladser pr. gang.
Instruktøren er stadig Jan.
BEMÆRK kun 1 hold i denne sæson og dagen er flyttet.

Til toppen

Holdsport - hvordan

Der er tilmelding til Yoga og Spinning da der er et begrænset antal pladser og vores tilbud er for alle medlemmer.

Klik her for at se mere om Holdsport og tilmelding.
Alle der har haft oprettet en profil (i skiklubben) tidligere er stadig aktive.

  • Tilmelding til næste gang er aktiv ca. 1-2 timer efter at dagens aktivitet er slut, så alle kan nå at komme hjem.
  • Tidspunktet for hvornår tilmelding kan ske fremgår af aktiviteten i Holdsport.
  • Husk afbud, så en anden kan få glæde af pladsen.
    Tidspunkt for afbud (samme som seneste tilmelding) fremgår af aktiviteten, som regel 1 time før.

Til toppen

Corona regler er nu fjernet fra hjemmesiden

Menupunktet om Corona, samt henvisninger, er fjernet fra vores hjemmeside, da der ikke er nogen særlige regler på idræftsområdet længere.
Brug de gældende retningslinjer fra myndighederne.

Til toppen

Skiburgeren opstår for en kort bemærkning

Se artikel om Skiburgeren og Fritidsfestivalen den 22. august 2021 En bid af Roskilde

Til toppen

Frivillig Fredag 2021 den 24/9

Kære Roskilde Skiklub

Vi glæder os til at invitere indenfor til Frivillig Fredag 2021, hvor vi traditionen tro giver et stort og varmt skulderklap til de mange frivillige i Roskilde Kommune.

Det sidste halvandet år har været præget af Covid19, som har påvirket hele vores samfund. Hos jer i foreningerne har aktiviteter været lukket ned, det har ikke været muligt at mødes og restriktioner og regler om mundbind, afstandskrav og håndsprit har fyldt. Nu lysner det for alvor og derfor glæder vi os særligt meget til igen at hylde og fejre frivilligheden under Frivillig Fredag.

Sæt kryds i kalenderen: Fredag den 24. september, kl.17 – 22.
Festen foregår i Roskilde Kongrescenter – BAUHAUS Arena.

Til festen vil Roskilde Kommune dele priser ud til nogle af de foreninger, der har gjort sig bemærket i løbet af det seneste år. Der vil være masser af skøn musik, underholdning med Dennis Ritter og Rolf Sørensen og programindhold i gult, som sætter fokus på Tour De France, der kommer til Roskilde Kommune næste sommer.

Husk at tilmelde dig via kommunens hjemmeside. Det er en god ide at være i god tid. Hvis der er flere tilmeldinger, end der er plads til, forbeholder vi os ret til at begrænse antal deltagere fra hver forening for at sikre en bred repræsentation blandt kommunens foreninger.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, så send en mail til kulturogidraet@roskilde.dk. Vi glæder os til en festlig aften sammen med jer.

Venlig hilsen
Kultur og Idræt
Roskilde Kommune

Til toppen

Ture 2021/2022 - er på vej

Planlægningen af den kommende sæsons ture er i fuld gang og de udbydes løbende i løbet af september og oktober. Hemsedal nok senere.
Der kommer følgende ture:

Uge 49 til Obertaurn, Østrig

I år går den kort tur til Østrig istedet for til Frankrig. Desværre pga. Corona.
Der arbejdes på de endelige detaljer.
Der vil være 24 pladser.

Mange skihilsner
Astrid og Annette

ABTENAU – Østrig - Uge 3 2020

18. – 23. JANUAR 2022
Endelig ser det ud til, at vi kan genoptage vores tur til Abtenau i Dachstein - West, Østrig.
Vi skal bo på de samme hoteller -  fuldstændig som vi plejer – terrænet er det samme – og deltagere kan være både nye som gl. medlemmer – unge og ældre.

Hvor stor betydning og evt. hvilke forbehold og restriktioner Corona pandemiens hærgen får af betydning for turen til den tid, må vi tage hen ad vejen. Vi håber og satser i hvert faldt på, at alt er åbent ved afrejse.

Mange skihilsener
Michael og Lisbeth

Abtenau 2020 001 Abtenau 2020 005

Til toppen

Galtür/Ischgl, Østrig i uge 4 - 21. til 29. januar 2022

Vi skal til et af Østrigs mest populære skisportssteder eller tæt på. For 4. gang skal vi af sted til Galtür, hvor vi skal bo på hotel Alpenrose, hvorfra det er nemt at komme til skiområderne i Galtür og Ischgl.
Ischgl er - udover den uheldige rolle i spredningen af Covid19 - også kendt et af de mest eksklusive skisportssteder i Østrig. Skiområdet ligger i 1.380 - 2.870 meters højde, med 90% af pisterne beliggende over 2000 meter. Det gør naturligvis skiområdet særdeles snesikkert. Der er i alt 238 km pister, og de fleste er røde.
Men Galtür har også sit eget alpine skiområde, og er et godt skiområde med ca. 43 km piste. Området er perfekt til ”opvarmning” den dag vi ankommer og til de sidste ture på pisterne på afrejsedagen. Se mere om områderne på hjemmesiderne.

På turen vil det være muligt at få i 7 dage på ski, fra lørdag til og med den kommende fredag, hvor vi tager af sted fra hotellet efter dagens skiløb. Så der er ikke nogen grund til at fortvivle, hvis vi skulle få en dag eller to med dårligt vejr.
Husk også at melde jer til skiskole, som er inkluderet i rejsen, og er et tilbud til alle deltagere.
Hotel Alpenrose er af rimelig standard og har sit eget lille spaområde med sauna og jacuzzi. Se mere om hotellet på dette link: https://www.alpenrose-galtuer.at/. Der er busstop lige uden for hotellet med hyppige afgange til skiområderne i Ischgl (ca. 15 min.) og Galtür (ca. 5 min.). Det er også muligt at køre med bussen til skiområderne Kappl og See, hvor liftkortene også er gyldige.
Turen vil blive gennemført som en bustur, med afgang fra Roskilde fredag eftermiddag den 21. januar og med ankomst til Hotel Alpenrose i Galtür lørdag morgen omkring kl. 9.00. Her vil der være morgenbuffet på hotellet inden turen går ud på pisterne. Vi byder også på kaffe, te, øl, vand og vin på busturene ud og hjem.

Gode skihilsener
Gitte og Klaus

Frokostpause I Galtuer Red Galtuer Panorama Red

Til toppen

Langrendsturen til Dolomitterne i Italien  2022

Kære langrendsløbere
Jeg kan oplyse, at jeg pt er i gang med planlægningen af den traditionelle langrendstur til Dolomitterne.
Som udgangspunkt bliver turen som oprindeligt planlagt i 2021.
Jeg er dog endnu ikke istand til at give oplysninger om nøjagtige datoer - men det forventes at den afvikles ultimo januar / primo februar.
Årsagen til de manglende eksakte datoer er, at man endnu ikke kender til datoer for diverse professionelle konkurrencer  i området og derfor heller ikke har overblik over overnatningsmuligheder.
Jeg er i løbende kontakt med Freddy og melder ud straks, jeg ved mere. Ifølge Freddy vil det først være omkring august måned, at han kan oplyse yderligere.
Der vil være 8 pladser - vi kommer til at bo godt, som vi plejer - og der vil være masser af gode løjper.
Jeg glæder mig så meget til at få nogle km i benene og til at nyde det gode selskab.
Mange glade skihilsner
Grete
Langrend 01 Langrend 02

Til toppen

Kronplazt - Dolomitterne i Italien - uge 6

Lørdag 5. Februar– lørdag D. 12. februar 2022 (uge 6)

Vi gentager turen fra 2019, til samme hotel. Igen bliver det 6 dage på ski og 5 overnatninger, på Hotel Reipertingerhof i Kronplazt. Rigtig godt hotel med meget fin mad, noget der ligner 5 retter til aften. Tæt på liften til Kronplatz, hvor der dog er transport fra hotellet hver 10 min. morgen og aften. 
På turen er der max. plads til 50 personer, vi kører i en dobbeltdækker bus med god plads til kortspil og ekstra 24 sæder i bussen, så man skulle kunne få sig en god lur. Busturen er incl øl, vand, vin og kaffe. 
Vi kører også til Val Gardena 3 til 4 dage, alt efter ønske.
Se mere om hotellet her https://www.reipertingerhof.com/en/home.php.

Kronplatz

Mange ski hilsner Kim og Anne

Til toppen

Uge 8, Winterberg, Tyskand Børne/Bedsteforældre-tur

Winterberg ligger i Kasselbjergene i Tyskland, og vi kører dertil i bus.

Afrejse: Søndag morgen 20. februar 2022
Hjemkomst: Fredag til aften 25. februar 2022

Vi holder pauser undervejs, viser film m.v.
Området har 26 lifte, og turen er med fuld pension – med varm mad til middag.
Vi bor på vandrerhjem ved siden af liften – det er ikke luksus, men prisen er derefter.
I turen er inkluderet liftkort og skiundervisning for medlemmer op til 25 år.
Vi står på ski i 4 dage, og der er undervisning alle dage.
I fritiden – eller hvis man bare har brug for en pause – kan børnene lege i boldhallen eller spille bordtennis og bordfodbold.
Vi har 48 pladser, som fordeles efter først-til-mølle princippet.

Glade skihilsner
Hanne og Jens Rytgaard samt Lillian og Lars Bech

Til toppen

Passo Tonale i uge 8 er en ny tur i uge 8 med større børn -
Kontaktperson/er efterspørges!

Passo Tonale er en lille italiensk perle i bjergpasset mellem Lombardiet og Trentino.
Destinationen er stadig relativt ukendt, men den byder på skiløb til folk i alle aldre,
og er en familievenlig destination.
Passo Tonale ligger i skiområdet Pontedilegno-Tonale i 1800 meters højde, og det er
derfor en aldeles snesikker destination. Passo Tonale inkluderer 100 km pister.
Skulle Passo Tonales 100 kilometer pister blive for småt til dig, findes der mulighed
for at opgradere liftkortet til at gælde hele “Skirama Dolomiti”, hvilket åbner op for i
alt 380 piste kilometer.
Passo Tonale er som skabt til familien. Næsten uanset hvor du bor, vil pisterne ligge i
nærheden, og skiområdet omkring byen er yderst børne- og begyndervenligt. Passo
Tonales moderne lifter og overskuelige område gør det muligt at aflevere børnene
på skiskole om morgen, hvorefter man selv kan tage til områdets gletcher eller
prøve kræfter med skiløbet i Ponte de Legno og Temu for så at være tilbage på
20min.
Vi skal bo på Hotel La Mirandola, som er et historisk 3-stjernet hotel med en helt
unik beliggenhed tæt på pisterne. Hotellet var tidligere et kloster, og du vil derfor
opleve en helt speciel og historisk atmosfære. Hotel La Mirandola ligger kun nogle få
meter fra pisterne i området Adamello, og det er derfor let og enkelt at komme til
og fra skiløbet.
Turen arrangeres gennem Slopestar Skitours læs mere om dem her: https://slopestar.dk/.
Det er muligt at gennemføre turen som kør-selv eller tilkøbe transport med bus eller
fly.

Skiklubben efterlyser et eller to medlemmer, der vil påtage sig opgaven som kontaktperson/er på turen.
Skriv til klaus.v.larsen@roskildeskiklub.dk, hvis det har interesse.
De øvrige turarrangører i klubben vil selvfølgelig stå til rådighed med gode råd og erfaringer.
Læs også (efter login) på siden Ture og aktiviteter/Ture/Hjælp til turarrangører om hvad der skal til herunder kompensation til turleder/kontaktperson/er.

Til toppen

La Plagne i uge 11

Kære alle
Vi er i fuld sving med at forberede turen til La Plagne i 2022.
Sæt x i kalenderen for perioden 12-19 marts.
Turen kommer forhåbentlig til at ligne sig selv  - uden mundbind m.m.  Vi gør ihvertfald, hvad vi kan !
Glade skihilsner
Søren og Grete
La Plagne 01 La Plagne 02

Til toppen

Hjemmesiden er opdateret 25. november 2021  |  Sitemap