Kalender
5. december Kl. 10.00
6. december Kl. 19.00 til 20.15
7. december Kl. 18.00 til 19.00
8. december Se tider på aktiviteten
8. december Kl. 18.30 til 19.30
9. december Afgang torsdag fra Københavns Lufthavn i Kastrup kl. 06:00. Mødetid i lufthavnen senest kl. 04:00.
13. december Kl. 19.00 til 20.15
14. december Kl. 18.00 til 19.00
15. december Kl. 18.30 til 19.30
21. december Kl. 18.00 til 19.00
22. december Kl. 18.30 til 19.30
2. januar Kl. 10.00
3. januar Kl. 19.00 til 20.15
4. januar Kl. 18.00 til 19.00
5. januar Se tider på aktiviteten
5. januar Kl. 18.30 til 19.30
6. januar Kl. 18.00
10. januar Kl. 19.00 til 20.15
11. januar Kl. 18.00 til 19.00
12. januar Se tider på aktiviteten
12. januar Kl. 18.30 til 19.30
17. januar Kl. 19.00 til 20.15
18. januar Se i turbeskrivelsen.
18. januar Kl. 18.00 til 19.00
19. januar Se tider på aktiviteten
19. januar Kl. 18.30 til 19.30
21. januar Afgang fra Roskilde Havn ca. kl. 15.00 (oplysninger om det præcise tidspunkt følger)
24. januar Kl. 19.00 til 20.15
25. januar Kl. 18.00 til 19.00
26. januar Se tider på aktiviteten
26. januar Kl. 18.30 til 19.30
29. januar Egen transport - se mere i turbeskrivelsen
31. januar Kl. 19.00 til 20.15
1. februar Kl. 18.00 til 19.00
2. februar Se tider på aktiviteten
2. februar Kl. 18.30 til 19.30
5. februar Afgang kl. 14.30 fra Havnen i Roskilde
6. februar Kl. 10.00
7. februar Kl. 19.00 til 20.15
8. februar Kl. 18.00 til 19.00
9. februar Se tider på aktiviteten
9. februar Kl. 18.30 til 19.30
14. februar Kl. 19.00 til 20.15
15. februar Kl. 18.00 til 19.00
16. februar Se tider på aktiviteten
16. februar Kl. 18.30 til 19.30
17. februar Kl. 18.00
20. februar Mødetid kl. 09.00 på parkeringspladsen ved Vikingeskibsmuseet.
20. februar Kør-selv eller bus
20. februar  
21. februar Kl. 19.00 til 20.15
22. februar Kl. 18.00 til 19.00
23. februar Kl. 18.30 til 19.30
28. februar Kl. 19.00 til 20.15
1. marts Kl. 18.00 til 19.00
2. marts Se tider på aktiviteten
2. marts Kl. 18.30 til 19.30
6. marts Kl. 10.00
7. marts Kl. 19.00 til 20.15
8. marts Kl. 18.00 til 19.00
9. marts Se tider på aktiviteten
9. marts Kl. 18.30 til 19.30
12. marts Afgang CPH kl. 19.05. Mødetid i lufthavnen følger.
14. marts Kl. 19.00 til 20.15
15. marts Kl. 18.00 til 19.00
16. marts Se tider på aktiviteten
16. marts Kl. 18.30 til 19.30
17. marts Kl. 18.00
21. marts Kl. 19.00 til 20.15
22. marts Kl. 18.00 til 19.00
23. marts Se tider på aktiviteten
23. marts Kl. 18.30 til 19.30
28. marts Kl. 19.00 til 20.15
29. marts Kl. 18.00 til 19.00
30. marts Se tider på aktiviteten
30. marts Kl. 18.30 til 19.30
3. april Kl. 10.00
7. april Indtjekning ved ankomst fredag den 8. april
21. april Kl. 18.00
1. maj Kl. 10.00
28. maj Afrejse fra København kl. 09.35 med Lufthansa. Mødetid i lufthavnen følger.
5. juni Kl. 10.00
9. juni Kl. 18.00
3. juli Kl. 10.00
7. august Kl. 10.00
4. september Kl. 10.00
2. oktober Kl. 10.00
6. november Kl. 10.00
4. december Kl. 10.00

Nyhedsbrev maj 2020

Her er lidt nyheder og informationer i disse Covid19 tider

Indholdet er:

Billeder - mange af billederne vises i større format, når du klikker på dem.

Tak til bidragyderne for indlæg og billeder.
Deadline for næste nyhedsbrev er søndag 16-08-2020.
Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk.
Webmaster

Nyt fra formanden

Kære Skiklubmedlem

Skiklubbens 44. år er skudt i gang, men på ingen måde som det plejer. Vi har hverken afholdt sæsonafslutning, sommerklargøring eller generalforsamling. Alle aktiviteter lukkede ned på et fingerknips og værst af alt sluttede skisæsonen før tid, så vores klubtur til Hemsedal måtte aflyses. Bestyrelsesmøder er blevet holdt virtuelt og hurtigt blev det virkeligt at også Roskilde Festival 2020 heller ikke ville blive en realitet, ØV. Alt sammen på grund af den ubudne gæst, Corona, i vores samfund. Hvor ærgerlig og trist hele situationen er, er alles helbred en prioritet og vi har i klubregi rettet os derefter. Jeg håber alle er ved godt helbred og mod, klar til at komme i gang, så snart det er sikkert og muligt.

En aflysning af Roskilde Festival 2020 får selvfølgelig alvorlige økonomiske konsekvenser for klubben, da Skiburgeren er vores primære indtjening til alle vores aktiviteter. Samtidig er det kedeligt for fællesskabet og klubånden, som altid er i top under festivalen. Holdet bag skiburgeren har brugt tiden siden festivalen 2019 til at forberede sig og var toptunet til endnu et år i boden. Tak for jeres indsats. Heldigvis er alt arbejde ikke spildt, da næste års festival allerede er udsolgt og Skiburgeren klar til sit indtog.

Der er oprettet en hjælpepakke for foreninger og bestyrelsen har i fællesskab udfyldt en ansøgning, som vi håber kan hjælpe os med noget af den manglende indtjening. Før vi har fået svar på den er det usikkert, hvilke konsekvenser det vil få og hvilke tiltag der skal i brug. Vi har en sund forening og en dygtig kassemester, så bestyrelsen har de bedste forudsætninger for at træffe valg der vil forme en sikker fremtid for klubben.

Det er nu sæson for rullerne at rykke udenfor og med retningslinjerne for udendørstræning er det muligt for et lille hold at bevæge sig ud på landevejene. Så ønsker du at styrke formen med rulleskøjteløb, kan du følge med på Roskilde rul’s facebookside og tilmelde dig træning. Vi håber at alle vores andre aktiviteter kan vende tilbage med opstart i efteråret, dog med lidt ændringer, vi vender tilbage så snart vi ved mere. En af de kommende ændringer vil være på yoga, som vil få ny instruktør. Efter at have stået i spidsen for medlemmernes stræk og bøj i flere år, trækker Kate sig tilbage. Vi takker Kate for indsatsen og for at give yoga en plads i medlemmernes hjerte.

Med en uforudsigelig fremtid i sigte er det på sin rette plads at se tilbage og med glæde mindes sæson 19/20, som heldigvis nåede at byde på mange gode arrangementer og ture. Formandens beretning i billeder, som plejer at vises på generalforsamlingen, har fundet sin vej til dette nyhedsbrev. En stor tak til alle de frivillige der har bidraget i løbet af sæsonen med alt fra klubaftener, til ture, festudvalg, praktiske gøremål, Skiburger, Hedeland, aktiviteter og meget mere. Uden jer, ingen Roskilde Skiklub, tak.

Pas på jer selv og jeres nærmeste, jeg glæder mig til vi kan mødes igen og rigtig god sommer.

Mange Hilsner
Formanden
Cecilie Laage-Petersen 

Til toppen

Corona - hvordan har praktikken været?

Inklusiv link til Regnskab 2019 og Formandens beretning i billeder.

Retningslinjerne fra Danmarks Idrætsforbund/Dansk Skiforbund den 16 marts var følgende:
Hvad sker der, hvis I udsætter en generalforsamling eller et repræsentantskabsmøde?
Hvis en generalforsamling eller et repræsentantskabsmøde udsættes, bør bestyrelsen handle efter følgende anbefalinger:
1. Bestyrelsen som forretningsministerium
Bestyrelsen agerer som forretningsministerium og holder driften kørende.
Bestyrelsen kan ikke tage nye initiativer, som der ikke er budgetmæssig eller politisk dækning for.
Bestyrelsen kan ikke agere efter forslag, der endnu ikke er vedtagne - heller ikke forslag om kontingentændringer. Den kan heller ikke indgå nye aftaler, der ligger udover den aktuelle drift.
2. Regnskab 
Regnskab for foregående år udfærdiges og revideres efter normal procedure og normale frister efter vedtægterne.
Regnskabet forelægges herefter på den udsatte generalforsamling eller det udsatte repræsentantskabsmøde.  
3. Det udsatte møde skal afholdes hurtigst muligt
Den udsatte generalforsamling eller det udsatte repræsentantskabsmøde afholdes hurtigst muligt efter, at situationen er normaliseret. Bemærk, at det er det ordinære møde, der udsættes og derfor også det ordinære møde, der senere afholdes. Den midlertidige bestyrelse kan desuden overveje at aflægge en uformel beretning for mellemperioden, så medlemmerne orienteres særskilt om dette.

Bestyrelsen har i forhold til ovenstående foretaget følgende:

  • Bestyrelsen har løbende holdt møder og forsøgt at sikre driften, herunder at søge hjælpepakker i forhold til den aflyste Roskilde Festival.
    De almindelige arbejdsopgaver, som vinterens aktiviter og ture er under planlægning, som vanligt på denne årstid. 
  • Ordinær generalforsamling er udsat og forventes gennemført i september 2020.
  • Regnskab for 2019 kan ses (efter login) på menupunktet Om os/Referater/Generalforsamlinger.
    Regnskabet er revideret, men det fremgår pt. ikke af denne version (19-05-2020)
  • Formandens beretning i billeder kan ses via dette link Formandens beretning 2019 - 2020 i billeder

Sæsonstart samt ændringer for skigymnastik, crossfit, yoga og spinning

Bestyrelsen afventer en afklaring om Corona-situationen, så i august 2020 forventer vi at kunne beslutte sæsonstarten til at være den første eller anden uge af september 2020.

Skigymnastik, crossfit og yoga har byttet dage.

Skigymnastikkens dag og starttidspunkt, er efter ønske fra flere medlemmer, flyttet til kl. 19.00 - 20.15, om mandagen.
Dette i forhold til praktikken med blandt andet haltider.
Instruktørerne er stadig Pia, Anne, Beate og Niklas.
Michael og Gitte står stadig for det boller og drikkevarer.
For at det kunne være muligt er skigymnastikken, så om mandagen.

Crossfit er flyttet til onsdag, samme sted og samme tid 18.00 - 19.00.
Instruktøren er stadig Rasmus.

Yoga er også flyttet til onsdag, samme sted, men med tider 17.00 - 18.15 og 18.30 - 19.45.
Kate er stoppet og Tina Wørmer (uddannet yoga-instruktør) overtager.
Tilmelding til hold, skal, når datoerne er endeligt kendt, ske til Tina.
STOR TAK til Kate for indsatsen i de foregående sæsoner.
STOR VELKOMMEN til Tina. Tag godt imod hende.

Spinning forventes at fortsætte om torsdagen, samme sted og samme tid 19.00 - 20.00.
Instruktøren er stadig Jan.

Til toppen

Hedelandsløbet i juni og juli

Hedelandsløbet den 3. maj blev pga. Corona afholdt som et virtuelt løb

Da antallet af deltagere stadig er max. 10 personer vil Hedelandsløbet den 7. juni også blive afholdt som et virtuelt løb.

Vi må derfor stadig løbe sammen, men hver for sig.

Du kan løbe 3,1 – 6,9 – 9,0 eller 12,6 km mellem fredag den 5. juni og søndag den 7. juni med start fra Skihytten i Hedeland.
Hvis du følger de røde pile kan du løbe 6,9 eller 12,6 km – følger du de blå pile kan du løbe 3,1 eller 9,0 km
Det koster 0 kr. at deltage.
Der kan ikke sættes nye rekorder.

Du skal senest mandag den 6. juni inden kl. 10.00 sende din gennemførte tid til hedelandsloebet@tunenet.dk.
Oplys navn, distance, tid samt evt. klub og alder
I løbet af mandag den 6. juni vil der blive lavet en resultatliste der vil blive offentliggjort på hjemmeside og facebook. 

Vi forventer at der til Hedelandsløbet den 5. juli stadig vil være begrænsninger på antal deltagere.

Vi planlægger derfor at afholde et Hedelandsløb i juli måned kun for de personer der har købt årskort.

Vi vender tilbage med nærmere info i løbet af juni måned når vi forhåbentlig ved mere.

Hedelandsloebet 2019

Hedelandsløbet

Til toppen

Kom med ud og rul!

Forsommeren er her, og nu skal der for alvor rulles udenfor i Roskildes omegn. Alle der har prøvet at rulle med før, ved hvor lækkert det er at rulle, mens man får set Roskildes omegn på en ny måde. Du får rørt mange muskelgrupper uden at belaste knæ og hofter med stød.
Det gi’r mening, ikke mindst i en periode, hvor der er så mange begrænsninger på meget andet.

Vi har fællestræning mandage og onsdage.
Vejret kan stadig gøre at en træningsdag flyttes eller aflyses.
Så følg med på Facebook: Roskilde Rul, hvor der også er andet info om rulleskøjter.

”Kan jeg også være med?”
JA! Alle kan være med: De aktive rullere består af en god, blandet grupp, der gerne hjølper på vej. Der er begyndere/let øvede, øvede og meget øvede – og både mænd og kvinder. Nogen kommer hver gang, andre jævnligt og nogen når savnet bliver for stort.

Husk en cykelhjelm - uden hjelm får man ikke lov at køre med af sikkerhedsgrunde. Håndleds-, albue- og knæbeskyttere anbefales.

Vi vil bruge noget tid til at træne teknik for at blive hurtigere. Her får du feed-back på din rullestil og gode råd til at blive bedre.

Tur-rullet sker, hvor der er god asfalt. Fx ad cykelstien til Gadstrup (og Brordrup/Kamstrup) eller til Tune-Karlslunde-Hastrup-Snoldelev.

Vi deler os i mindre grupper afhængig af, hvor hurtig man er. De hurtigste venter ind i mellem, ruller måske en ekstra tur tilbage, og når vi er samlet og fået luften igen, så kører vi videre. Der bliver pauser undervejs. Denne tur er for at få så mange som muligt med til at få en god rulleoplevelse.

Hvis du mest har lyst til hyggerul og én gang om ugen, så kom om onsdagen. Så er der en chance for, at der også kommer andre, der vil hyggerulle.

Følg os på Facebook: Roskilde Rul.

Kontakt:
Kurt Hjortsø, 6136 3852 eller kurtroskilde@live.dk.

 Til toppen

Skiburgeren er gået i sommerdvale

Burgerboden Med Tekst Om 2021 Komprimeret

Med aflysningen af årets festival blev endnu en aktivitet lukket ned i denne Coronasommer.

Selv om vi i begyndelsen af april kunne fornemme, hvor det bar henad med festivalen, så fortsatte vi vores planlægning og åbnede for tilmelding til vagterne i Skiburgeren. Og først da meldingen om aflysningen kom, begyndte vi at lukke ned for aktiviteterne.

Der var dog enkelte aktiviteter, som skulle rundes af, da Festivalen har fortsat sin planlægning. Vi har derfor meldt vores bestillinger ind og afklaret detaljer om placeringen af boden, så det kan danne grundlag for planlægningen af næste års festival.

Endnu en gang stor tak til jer, der aktivt har deltaget i arbejdet med Skiburgeren. Og tak til jer, der havde givet tilsagn om at deltage på årets festival og som har meldt jer klar til næste års festival. Dejligt at så mange af klubbens medlemmer er med på det.

f/ Skiburgerteamet
Klaus

Til toppen

Ture 2020/2021 - status

Corona eller ej, så er der gang i planlægningen af den kommende sæsons ture.

Status lige nu (bemærk ændring af nogle af ugerne i forhold til tidligere):

  • Uge 50, Val d'Isere - Annette Sejrsen og Astrid Grove
  • Uge 3, Abtenau, Østrig - Lisbeth Winge og Michael Egholm
  • Uge 4, Galtür/Ischgl, Østrig - Klaus Larsen og Gitte Højmark
  • Uge 5, Kronplatz, Dolomitterne, Italien - Kim Truesen og Anne Asanovski
  • Uge 6, Italien - Langrend - Grete Lindsgren
  • Uge 8, Winterberg, Tyskand Børne/Bedsteforældre-tur - Hanne og Jens Rytgaard samt Lillian og Lars Bech
  • Uge 11, La Plagne, Frankrig - Grete Lindsgren og Palle Skjaldgaard
  • Uge 15, Hemsedal, Norge - Hasse Olsen
  • Uge 22, Vandretur, England - Grete Lindsgren
Turene udbydes løbende som de er klar, forventet i september.
Hemsedal måske senere.

Til toppen

La Plagne i sol og Corona

50 medlemmer fik vejrmæssigt og skimæssigt en skøn uge i La Plagne fra 7. til 14. marts. Dermed var oplevelsen på denne klassiske Roskilde-tur tilbage på tidligere højder efter to år med udfordrende vejr.

I år kom udfordringen fra den italienske side af grænsen – eller fra Kina. Spredningen af Coronavirussen i Europa tog for alvor fart, mens vi var af sted. Vi følte os trygge med masser af frisk luft i dagtimerne og med god afstand, albuehilsener og håndsprit på Hotel Balcons de Belle Plagne. Ingen kram og ingen Ischgl-style afterski med beer-pong og fælles sugerør.

På distancen kunne vi nærmest uvirkeligt følge, hvordan Danmark og Europa dag for dag lukkede mere og mere ned. Flyrejsen hjem var med stewardesser iført beskyttelsesmasker, og i Københavns Lufthavn blev vi lukket ind ad en sidedør. Vel hjemme fulgte vi myndighedernes opfordring om 14 dages karantæne. Dagen efter vi havde forladt Frankrig, lukkede alle skisteder.

Inden da havde vi haft en fin skiuge med rigelig sne fra starten, supplerende snefald undervejs, masser af sol og behagelige temperaturer. Udendørs frokost var nærmest standard, inkl. klubbens vellykkede picnic på Le Carroley’s panorama-terrasse. Og også fredags-pandekagerne, der sidste år måtte aflyses på grund af tåge, blev indtaget i det fri.

Trods de gode forhold undgik vi desværre ikke uheld. Et bækkenbrud, et benbrud og en ledbåndsskade var tre skader for meget. God bedring til de tilskadekomne. Efter 14 dages hjemme-karantæne kunne vi heldigvis konstatere, at ingen fra sæsonens sidste skirejsehold havde bragt Coronavirus med hjem.

Tak til arrangørerne Grete Lindsgren og Palle Skjaldgaard, som med sikker hånd overvandt alle udfordringer, godt hjulpet af rejseleder Jan Andersen fra Skinetworks.

Venlig hilsen
Gerhard Dall

Til toppen

Hemsedal uge 16 2020 - aflyst

Covid19

Til toppen

Sne på bakken den 29 marts 2020

Så kom sne alligevel til Hedeland med sne på bakken og børn kælkede (tyder sporene i sneen på).

Billedet er fra vores webcam på Hedeland.

Hedeland Skicenter 11

Til toppen

Hjemmesiden er opdateret 25. november 2021  |  Sitemap