(HUSK at bekræfte turen - nederst på siden - når I tilmelder jer).
19. oktober 2021
Bestyrelsen har besluttet at uge 4 turen til Galtür/ Ischgl gennemføres med minimum 21 tilmeldte. Så det betyder, at vi med meget stor sikkerhed kommer af sted.
Så skal vi ud på skiene igen. Vi skal for 4. gang til af sted til Galtür, hvor vi skal bo på hotel Alpenrose, hvorfra det er nemt at komme til skiområderne i Galtür og Ischgl.
Fra Hotel Alpenrose, er der ca. 15 min. buskørsel til Ischgl. Ischgl er udover den uheldige rolle i spredningen af Covid19 også kendt et af de mest eksklusive skisportssteder i Østrig. Skiområdet ligger i 1.380 - 2.870 meters højde, med 90% af pisterne beliggende over 2000 meter. Det gør naturligvis skiområdet særdeles snesikkert. Der er i alt 238 km pister, og de fleste er røde. Med andre ord er Ischgl måske ikke et oplagt valg, hvis man er nybegynder på ski.
Men Galtür har også sit eget alpine skiområde, og er et godt skiområde med ca. 43 km piste. Området er perfekt til ”opvarmning” den dag vi ankommer og til de sidste ture på pisterne på afrejsedagen.
På turen vil det være muligt at få i 7 dage på ski, fra lørdag til og med den kommende fredag, hvor vi tager af sted fra hotellet efter dagens skiløb.
Husk også at melde jer til skiskole, som er inkluderet i rejsen, og er et tilbud til alle deltagere.
Hotel Alpenrose er af rimelig standard og har sit eget lille spaområde med sauna og jacuzzi. Se mere om hotellet på dette link: https://www.alpenrose-galtuer.at/. Der er busstop lige uden for hotellet med hyppige afgange til skiområderne i Ischgl (ca. 15 min.) og Galtür (ca. 5 min.). Det er også muligt at køre med bussen til skiområderne Kappl og See, hvor liftkortene også er gyldige.
Turen til Ischgl i uge 4 vil blive gennemført som en bustur, med afgang fra Roskilde fredag eftermiddag den 21. januar og med ankomst til Hotel Alpenrose i Galtür lørdag morgen omkring kl. 9.00 Her vil der være morgenbuffet på hotellet inden turen går ud på pisterne.
Slopestar+ er teknisk arrangør af turen. Men tilmelding sker som sædvanlig via skiklubbens hjemmeside og betaling til vores konto i Danske bank.
(Oplysninger om de præcise tidspunkter kommer ca. 14 dage før afrejsen.)
Forventet afgang fra Roskilde Havn i Roskilde fredag den. 21. januar ca. kl. 15.00.
Vi mødes på P-pladsen ved havnen / Gl. gasværk senest 15 min. før afgang.
Afgang fra Galtür fredag den 28. januar ca. kl. 17.00.
Hjemkomst lørdag den 29. januar ca. kl. 11.00.
Prisen pr. deltager dækker transport (bus), delt dobbeltværelse, halvpension, morgenmad ved ankomst, drikkevarer i bussen, liftkort (7 dage) og mulighed for at deltage i skiundervisning. Der er et begrænset antal enkeltværelser, som tildeles efter først til mølle-princippet.
For børn er der mulighed for rabat. Børnepriserne gælder ved opredning i dobbeltværelse med 2 fuldt betalende voksne.
Liftkortet gælder i 7 dage til områderne Ischgl, Samnaun, Galtür, Kappl og See samt til skibusserne til skiområderne.
Inkluderet i prisen er også fri benyttelse af svømmehallen i Galtür, samt hotellets spa og saunaområde.
Voksen i delt dobbeltværelse |
Kr. 7.900,00 |
Tillæg for enkeltværelse – begrænset antal |
Kr. 500,00 |
Liftkortrabat - Voksen 63+ |
- Kr. 300,00 |
Rabat - Børn fra 0 år til 11 år |
- Kr. 3.000,00 |
Rabat - Børn og unge fra 12 år til og med 14 år |
- Kr. 2.000,00 |
Rabat - Unge fra 15 år til og med 17 år |
- Kr. 1.000,00 |
Tilmeldingsfristen er 27.oktober 2021 og tilmelding er først gældende når det fulde beløb er indbetalt. Vær opmærksom på, at vi kun har reservationen af værelser frem til den 1. november, hvorefter de bliver udlejet til anden side.
Tilmelding via login på www.roskildeskiklub.dk.
Registrering af tilmelding gælder først efter indbetaling af hele deltagerbeløbet.
Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.
Vi disponerer over 42 pladser i alt.
Fordelingen af pladser og enkeltværelser sker efter først til mølle-princippet (registreret tidspunkt for indbetaling af det samlede beløb).
Tilmeldingen lukkes ved 42 deltagere, hvorefter der oprettes en venteliste.
Er du på venteliste, skal du først indbetale når du får besked fra turarrangøren.
Indbetal på registreringsnummer 9173 og kontonummer 10967317 i Danske Bank.
HUSK MEDLEMSNUMMER SOM REFERENCE.
HUSK at bekræfte turen - nederst på siden - når I tilmelder jer.
Bus.
Corona-regler
På det aktuelle tidspunkt gældende regler for offentlig transport.
Hotel Alpenrose, Galtür. Se mere på https://www.alpenrose-galtuer.at/winter.html
Halvpension
Gælder til skiområderne Ischgl, Samnaun, Galtür, Kappl og See i 7 dage.
Kan foretages i Galtür. Der er 10% rabat ved leje hos hotellets samarbejdspartner.
Er et gratis tilbud til alle deltagere på turen.
Vi medbringer instruktør/er hjemmefra, afstemt efter hvor mange der ønsker undervisning. Derfor er det ikke muligt at tilmelde sig senere.
Interesserede bedes melde tilbage hvilket niveau de er på, jf. kategorierne nedenfor. I forbindelse med undervisningen vil instruktørerne have mulighed for flytte deltagere, for at alle kan få det bedst mulige ud af undervisningen.
OBS
Tilmeldingen er bindende og der kan IKKE ske tilmelding til skiskolen senere.
Se forsikringsdækning og regler for afbud via linket på vores hjemmeside under Vores retningslinjer.
Som medlem af Roskilde Skiklub er vi også dækket af medlemskab af Danmarks Skiforbund.
Husk det blå sygesikringskort og at det ikke omfatter ski-skader, hjemtransport, mv.
OBS
Overvej at tegne en rejseforsikring inden afrejse, på det som ikke er dækket af skiforbundets forsikring og det blå sygesikringskort.
Du bør bl.a. sikre dig, at din rejseforsikring dækker afbestilling, hvis du skulle blive syg eller komme til skade inden din rejse.
Nærmere orientering om turen vil blive sendt til alle tilmeldte per mail primo januar 2022.
Rejsen er omfattet af ”Pakkerejseloven” med Slopestar+ som teknisk arrangør. Det betyder, at hvis ikke de, som udbyder, er i stand til at afvikle rejsen, er de forpligtet til at tilbagebetale rejsens beløb.
Dette kan være i en situation, hvor udenrigsministeriet fraråder rejser til det gældende land eller region eller at vi af andre årsager ikke kan afvikle rejsen.
Rejsegarantifonden dækker også i tilfælde af en konkurs.
Gitte Højmark, telefon 4076 9471, e-mail: gitte_hojmark@hotmail.com
Klaus V Larsen, telefon 3179 3429, e-mail: klausvl09@gmail.com
Teknisk arrangør
Slopestar+
Strandgade 46A
1401 København K
Telefon: 78 72 31 31
CVR nr. 31864135
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 3351