Til forsiden
     
 

Vedtægter

Vedtægter for Roskilde Skiklub

 §1.  

Navn/hjemsted
Klubbens navn er ROSKILDE SKIKLUB HEDELAND
Klubbens signatur er RSK
Klubbens adresse sekretærens.
§ 2. Formål
Klubbens formål er at samle medlemmer omkring aktiviteter af såvel idrætsmæssig som mere selskabelig art, med henblik på at fremme og udbrede interessen for skisport.
§ 3. Eksterne organisationer
Klubben er medlem af Dansk Skiforbund og dermed underkastet forbundets til enhver tid gældende love.
§ 4. Medlemskab
Som medlem kan bestyrelsen optage enhver, der går ind for nærværende vedtægter.
§ 5. Indmeldelse
Indmeldelse sker til sekretæren. Ved indmeldelse udleveres et eksemplar af klubbens vedtægter, hvis indhold medlemmerne forudsættes at gøre sig bekendt med.
Indmeldelsesgebyr fastsættes på generalforsamlingen.
§ 6. Udmeldelse
Udmeldelse skal ske til sekretær inden den 20. i den sidste måned af en betalingsperiode.
§ 7. Organisation
Varetagelse af klubbens aktiviteter finder sted ved hjælp af følgende organer:
- generalforsamlingen
- bestyrelsen, samt
- eventuelle af generalforsamlingen nedsatte udvalg.
 
§ 8. Ordinær generalforsamling
Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen forpligter sig til at afholde ordinær generalforsamling i februar eller marts. Indkaldelsen sker ved skriftlig meddelelse til medlemmerne
med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal vedlægges eventuelt indkomne forslag. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Beretning fra formanden
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Godkendelse af budget samt fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr for det kommende regnskabsår.
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
7. Valg af revisor
8.
Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indgives skriftligt til bestyrelsen senest 15. januar.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/5 af klubbens medlemmer fremsætter krav herom ledsaget af motiveret dagsorden.
Klubbens medlemsfortegnelse skal i den forbindelse gøres tilgængelig.
§ 10. Afstemning
På såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling afgøres alle spørgsmål ved almindeligt stemmeflertal, med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om klubbens opløsning (se § 11 og § 16).
§ 11  Vedtægtsændringer
Beslutninger om vedtægtsændringer kræver, at mindst halvdelen af klubbens medlemmer er til stede, og at mindst 2/3 af disse stemmer for. Er der flertal for forslaget, men uden at halvdelen af klubbens medlemmer er til stede, skal det forelægges på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes inden for 1 måned efter den ordinære generalforsamling.
Stemmer på den ekstraordinære generalforsamling et flertal af de fremmødte for forslaget, er dette vedtaget.
§ 12. Bestyrelsen
Klubbens daglige ledelse forestås af bestyrelsen. Bestyrelsen består af 7 medlemmer:

Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
3 bestyrelsesmedlemmer

Formanden, kasserer samt 1 bestyrelsesmedlem er på valg på lige årstal. Næstformand, sekretær samt 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg på ulige årstal. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer, heriblandt formand eller næstformand er til stede. Alle spørgsmål afgøres ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemelighed forkastes spørgsmålet. Bestyrelsen skal føre protokol over generalforsamlingen, bestyrelsesmøder og vigtigere begivenheder inden for klubben.
§ 13. Regnskabsår
Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 14. Kontingent
Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling, og forfalder efter bestyrelsens bestemmelser.
§ 15. Revision
Regnskabet revideres af en generalforsamlingsvalgt revisor.
§ 16. Opløsning
Klubbens opløsning kan kun ske ved vedtagelse på generalforsamlingen. Der gælder samme regler for vedtagelse som ved vedtægtsændringer.

Ved klubbens opløsning skal eventuelle aktiver tilfalde et til skisporten fremmende formål.
Beslutning herom træffes på generalforsamlingen.
   


Denne side er sidst opdateret: 24. marts 2009